Efter fødslen

 

Til dig, der har født, tilbyder jeg særligt følgende:

 

Barselsbesøg


Et barselsbesøg kan indeholde mange forskellige ting. Alt efter hvad I synes… De fleste efterspørger hjælp til amning, eller de har spørgsmål til barnets trivsel, søvn. Vi taler også tit om kemi i hverdagen, PKU/hælprøven og hørescreeningen på hospitalet. Jeg tilser eventuelle bristninger. Er din blødning normal? Har du begyndende brystbetændelse? Pusling af baby, navlepleje, røde numser, urater/orange krystaller i bleen, arp, hormonknopper, gulsot, d-dråber, trivselstegn – Vi kommer rundt om de ting, som du skal holde øje med. Støtte til det første babybad, tale om brugen af narresut. For nogle er det også relevant at tale om parforholdet, prævention, følelser, tvivl og usikkerhed, angst, overvældelse af følelser og efterfødselsreaktioner.

 

Ammehjælp


Jeg hjælper og vejleder dig specifikt i sutteteknik, ammestillinger, barnets signaler, hud-til-hud-kontakt, hvad kan faderen bruges til, når det er mor, der ammer? Suttebrik, ømme bryster, sår og revner, narresut hvornår fra? Nedløbsrefleks samt efterveer. Mad og drikke til mor. Målet er at få etableret en god amning.

 

Telefonkonsultation efter fødslen


kan indeholde det samme som et barselsbesøg (med de begrænsninger der nu er, når vi ikke er i samme stue).
Du kan også ringe, hvis du bare har et enkelt spørgsmål, eller hvis du vil have en second opinion. En kort samtale koster ikke noget.

 

Efterfødselssamtale


Har du tænkt på betydningen af at få talt din fødsel ordentligt igennem med en jordemoder?  At få sat ord på sin egen fødselsoplevelse og få stillet de spørgsmål, der måske fylder. Det kan have stor betydning for din eventuelt næste graviditet/fødsel og din selvforståelse. Jeg tager udgangspunkt i din fødselsjournal fra hospitalet, men det vil altid være din og jeres oplevelser og spørgsmål, der er de vigtigste.

 

Mødregruppe


Jeg hjælper jer i gang, hvis I har brug for det. Eller jeg kan måske finde en mødregruppe til dig, hvis du ikke i forvejen er med i en. Eller jeg kan måske hjælpe dig over i en ny. Jeg kommer gerne med til jeres første møde i gruppen, og I har mulighed for at få svar på en masse spørgsmål, nu hvor babyerne er kommet ud i armene på jer. Det kan selvfølgelig også være spørgsmål tilknyttet jeres fødselsforløb.

 


 

 

Jeg hjalp Malene og hendes datter Luna (på billedet herover) igang med amningen. For hende var det en drøm, der blev til virkelighed. Læs hendes og andres referencer her.

 


Se mere om mine enkelte ydelser under fanen “Jeg tilbyder”.